Galleri H

Gallery H Galleri H rummer en vifte af udstillinger, arbejdende atelier, workshops og personlig coaching. Galleriet er de kreative muligheders rum, hvor du kan se på kunstværker og skulpturer til dit hjem. Du kan også deltage i workshops eller være en del af galleriets arrangementer. I atelieret kan du også besøge kunstneren Mette Hansgaard, som arbejdet fast i sit atelier.

Kunsten i farver Mette Hansgaard´s kunst er malet i et bredt spektrum af farver. Kunstværkerne er som farverige blandede bolsjer. Nogle er søde – andre syrlige, stærke eller på kant til det grænsesøgende. Kunstneren har senest arbejdet med temaer over livets dans, bølgende bjerge og bevægelse i naturen. Naturens dufte af blomster eller lavendler kombineret med smukke bølgende natur giver inspiration til kunstværkerne. Træer har også en stor betydning i hendes kunst. Træernes bevægelser i vinden, danner skygger, der frigiver nye møder med fantasien.

Kunstprojekter – Mødet med fantasien Mette er født i 1974 og har malet siden 1987. Hun udstiller løbende i kunstforeninger, og har udsmykket et Byens Hegn på Metroprojektet i 2015 med kunstværket ”Mødet med fantasien” på 27 x 4 meter. I 2016 udsmykkede hun en kantine for DSB. I år 2000 modtog hun legater til udstillingen om Miljø, forskning og teknologi, som hun brugte tre år på. Fonde: Lund/Bugge fond, Professor Gottfried og Gerda Eickhoffs fond, Glashandler Johan Franz Ronges fond. Rejselegat fra Solarfonden. Udsmykkede fra 2002-2015 Skovvejskirken, Ballerup.

Uddannelse Hun er uddannet kunsttrykker. Har modtaget undervisning hos Erik Lagoni (Privat 1998) og Daniel Goldberg. I 2017 har hun fordybet sig i undervisning på Kunstskolen Spektrum for at arbejde med ny faglig indsigt i kunsten. Derudover er hun blevet uddannet NLP personlig coach. Følg arrangementer på gallerih.dk og kontakt mig gerne for besøg eftermiddag, aften og weekend. Mvh Mette

 

Åbningstider:
Torsdag 15-19
Fredag 15-17
Lørdag 11:00 til 14:00
1. søndag i måneden 12-16 se evt. ændringer på gallerih.dk

Kontakt Mette Hansgaard
Telefon: +45 4268 0900
Email: mettehansgaard@gmail.com
Web: www.mettehansgaard.dk

 

Gade & nummer:
Galleri H Mette Hansgaard.
Rørholmsgade 6. kld.tv. 1253 København K.