Susanne Egfjord

Verden erobres i brudstykker. Indtryk og stemninger opfanges, tolkes og omsættes til kompositioner af farveklange, linjer, flader og strukturer i et nyt abstrakt formsprog med antydninger af figurative elementer.

Inspirationen hentes fra rejser, naturen og de nære omgivelser samt erindringer fra livets landevej.

En fuglerede, en sommerskov eller et rustent gitter i byens larm kan inspirere. Men også et musikstykke eller en følelse.

Jeg arbejder hovedsageligt med akrylfarver, som pensles og spartles på lærredet. Der skrabes i malingen og herved opnås stoflighed og struktur. Serigrafi er også en teknik, der kan indgå i malerierne.

Intentionen med malerierne er at undersøge og udtrykke sanseoplevelser og samtidig give tilskuerne nye indtryk, som de kan flette ind i deres egne univers.

Besøg min hjemmeside på: http://www.se16.dk

Åbningstider: 

1. søndag i hver måned kl. 12 – 16
samt efter aftale.

Kan kontaktes på
mobil: 20 42 16 84
mail: egfjord@mail.dk

Gade & nummer: 
Rørholmsgade 16, kld. th